mandag den 5. januar 2015

Det er længe siden bloggen har været i brug men her kommer der en lille update fra en af vores trofaste kunder Ronny Slot Andersen, han har været så venlig at komme med en udførlig tilbagemelding af vores CEP CLONE tights:



CEP Clone
Der lå de så. En stille oktoberdag fik pludselig en anden betydning da der dukkede en nydelig sort æske ud af pakken. CEP Clone var ankommet …..
Lidt tricky opmåling af underkroppen, tjek af målinger …. og dobbelttjek, havde nu udmøntet sig i et par nydelige ’strømpebukser’, der gerne skulle sidde stramt og godt til 




Det var med spænding jeg iførte mig Clone for første gang. Heldigvis er jeg miljøskadet, efter mange år i cykelverdenen, og havde nybarberede ben, så det så nu helt godt ud da jeg fik dem på. Det var forudset at det kunne blive svært at få dem på, dels ud fra vedlagte manual og hjælpe ’sok’ til fødderne (super service!), dels fra facebook og andres erfaringer og dels fra flere års brug af CEP strømper og sleeves.
Det var nu ikke SÅ svært. Stille og roligt blev de taget på, og det var en fantastisk følelse der straks bredte sig i benene.
Ved brugen af strømper og sleeves har jeg meget ofte oplevet et ’sus’ i benene når jeg har iført mig dem. Fornemmelsen af, eksempelvis, at komme hjem fra arbejde, med ’tunge’ ben, og så tage CEP strømperne på er fantastisk. Der er en tydelig fornemmelse af at trykket i benet lettes, og ophobet væske hjælpes retur. Samme følelse har til dels været til stede ved brug af quad sleeves og tridragt (kompression i lår).
Med CEP Clone blev fornemmelsen nu bredt ud over hele benet og det er helt tydeligt at effekten, kendt fra strømpen, nu gælder hele benet.
Den første aften beholdt jeg dem på nogle timer, og det medførte en dejlig afslappet fornemmelse da jeg rejste mig fra sofaen igen J
Følgende dag kom Clone for første gang på en udfordring. Det meste af eftermiddagen blev brugt på at flytte 5-6 tons skærver fra vej til have. Skovle, køre med trillebør osv.
Efter denne omgang var jeg færdig – helt færdig – i benene, og jeg var næsten ’bekymret’ for hvordan, og om J, jeg kunne komme ud af sengen næste morgen.
’Okay – lad os se hvad de kan’ tænkte jeg, og så var det på med Clone og på hovedet i seng.
Wauw!! Næste morgen var der ’ingenting’ …. Benene føltes helt normale, og den udbredte træthed de viste aftenen før var helt væk. Jeg var solgt J …. Og er stadig solgt J
Siden den dag har Clone været en helt naturlig restitutions hjælp, og det er SÅ dejligt at få dem på efter en lang dag, hård træning og lignende udfordringer for benene.

Kvalitetsmæssigt er de også i top. Super materialer. Lette at arbejde med, og ingen angst for at rive dem i stykker, selvom der ind imellem skal arbejdes lidt med at få dem til at sidde.
Den minutiøse opmåling er meget nødvendig. Det er helt klart, at uden denne opmåling, så vil effekten aftage. Vigtigt at trykke i strømpen / buksen fordeles korrekt for at opnå den rette fordeling op over benet.
Min konklusion på CEP Clone er at det er endnu et super professionelt produkt fra medi og det har helt klart sin plads i udstyrslisten for mig.
Det er ikke kun et produkt der retter sig mod sportsfolk, og jeg vil også i meget høj grad anbefale det til personer der døjer med ’tunge ben’, eksempelvis butikspersonale.

SUPER PRODUKT!
(Ps.: Et lille ønske kunne være at kunne bestille dem med indbygget seler? Skal man bevæge sig meget rundt, iført buksen, så kan de finde på at ’kravle lidt ned’.)
Mvh
Ronny Sloht Andersen